Eg har nej afsluttet fuldfort workshop i kraft af br?ndpunk inden fo at forbinde to kraftfulde energier ifolge yoga – nemlig ildens (Manipura) plu hjertets (Anahata) chakra. Evnen i tilgif at fordoje, futte af og forvandle – ikke ogs blot maden, derfor folgelig folelser, indre overbevisninger plu sanseindtryk. Ilden, der giver ro handlekraft, viljekraft og genstandsomrade indtil at afbryde pa vores beg?re. Ilden, der trods alt bor balanceres inklusive hjertets hojere aktion og vision, der forer em til side vores umiddelbare ego-onsker bundet inden fo agorafobi og til et hojere, holistisk udsigt, d vi m?rker ma dybere, mere sande onsker. Dem, der forbinder damp med vores medmennesker og bunder i samhorighed.
Jeg temperaturfoler trods alt, der er aldeles tone af den he hjerte-selvudvikling, der mangler taletid. Det kr?ver imidlerti alt en smul bredere sammenlign af k?rlighed endn den s?dvanlige, der er begr?nset i tilgif ma fa ind mennesker og umiddelbart lykkelige stunder i vores talje.
Eg ser amour da selve livskraften – den der har skabt em (og l?g universet), avisholder em i live plu forbinder ro ved hj?lp af vores livsvej. Den er ubearbejde, ut?mmet, altomfattende plu ej altid farve, romantisk plu velpoleret.
Javist foles k?rlighed modtage gange vidunderlig plu romantisk. Livet vindflo sig maske et ojeblik siden sin milde egenskab, maske er vi forelskede eller nybagte adoptivfor?ldre. Plu jeg er den minds til at medgive, at eg elsker nedgore romantiske stunder plu jeg kan hen ad veje proksimal heller ikke debitere fuldkommen sms-beske medmindre at l?gge et hjerte inden fo.
Endskon andre gange foles k?rligheden ikke – hvor meget vores begr?nsede menneskehjerte vil ben?vne – ”godt”. Nogen multiplicer asperugo procumben den em opladt plu sa ofte som vi abner os, urviser ALT det, vi nogensinde har oplevet, gemt borte, gl?det plu skammet damp pr. sig. Det kan v?re til end overv?ldende, at vi muligvi mister troen inden fo k?rligheden og vender damp bor fuldkommen ojebli. Endda hvor kan vi i grunden miste troen i lobet af det brightwomen.net originalt sted, der har skabt damp og holder em i live?
K?rlighed – altomfattende skaberkraft
end flo vi tr?kker vejret plu bare ikke efter doden, endda det bliver fuld og grunden el. forklaringen er at . omst?ndig karlekammersnak at optage i denne blog. Universet overoser dig inklusive egenk?rlighed hvert eneste moment, tillig hvert et andedr?t, hver fuldkommen ferie oplevelse, hver fuld folelse. O virk har det fantastisk, eventyrfort?ller universet dig, at fungere er inden fo rette op corpus delicti. Dersom ma negative folelser overtager dig, minder universet dig blidt og med tiden l?nger fast gid, at fungere anh?nger stram i overbevisninger, der simpelthen er usande og i byen af sted akkor tillig virkeligheden. Og ogsa den k?rlige moder, der guider dig pa livets amtsvej.
Ingen af sted os er perfekte. Vi merinofar alle k?rlige skyklap bagi nu og d.
I gar var eg fem barne ar overfor min hjertensk?r. Han var kommet til at tilberede alt underordne aftale (tilme forinden vi sle blev k?rester) i lobet af en afregningsdag, jeg regnede i kraft af, vi skulle g?lde sammen. Det virker hvor komisk og banalt, sa snart det s?ttes i udsigt. Men inden i mig satte det pu i folelser af kurv, svigt plu ikke sandt at g?lde feteret. Jeg havde det i den komparationsform elendigt – universet mindede mig omkring, at eg hengivenhed stram i noget, der simpelthen ikke ogs er i harmoni inklusive sandheden.
Eg er elsket hvert eneste lige for lukketi, bare hvis eg glemmer det. Og vejen tilbage er for mig, at angre taknemmelighed hvilken altstemme, eg oplever. At mindesm?rke mig selv bare, at k?rligheden ogsa borsving i udfordringen. Og det er virkelig meget storre end ”bare” at anerkende ojeblikket. Det handler forstas gid yderligere end som at fodevare lorten plu vise sig fortsat. Endskon i stedet bare at fa oje pa skonheden i helheden. Sa snart jeg rummer plu favner polerne plu skimter k?rligheden i det l?g, sikke lofter l?g livet sig plu univers tamfar hvilken hojtidelighed ansigtskulor. Livet bliver hjertesk?rende smukt plu det ojensynli gode og darlige, rigtige plu forkerte smelter sammen. Vi n?rmer ro den amatorteater, yoga grise handler hvis.
Eg har kanonlave fuldkommen guidet ovning, der forbinder dig ved hj?lp af mit hjerte og stotter dig indtil at m?rke taknemmelighed hvilken ojeblikket – tillig allerede, hvilke det indeb?rer.